Fregatten Jyllands data og lidt historie

Fregatten Jylland er et træskib fra 1800-tallet og som er verdens længste, den store rig er dominerende med de

enorme master som er op til 53 meter (Rundetårn er 35 meter) Fregatten er 71 meter lang og 13 meter bred.

Fregatten Jylland var den sidste af tre succesfulde skruefregatter af Niels Juel - klassen, tegnet af direktør for

Orlogsværftet Otto Suenson. Kølen blev lagt d. 11. juni 1857 på bedding nr. 2 på Nyholm, og da den blev søsat

20. november 1860 var der forbrugt 35.000 kubikfod egetræ svarende til 40 tdr. land egeskov.

Tekniske Data

Type

Fregat Klasse

Mod. Niels Juel-klasse

Søsterskibe Niels Juel, Sjælland og Peder Skram
 

Skroget


Deplacement 2.456 tons
Bruttotonnage 1.502 tons
Nettotonnage 960 tons
Ballast 75 tons

Længde               Bredde
71,00 meter        13,20 meter

Dybgang
6,00 meter

  

Fremdrift                                Fart
          2 cylindret dampmaskine             Sejl: 12 knob             
                                                   Maskine: 11 knob

Rækkevidde
Medbragte kul svarende til 1.500 sømil for fuld damp

 

Besætning
 405 - 430 mand

 

Artilleri
20x 6 tommers 50 centners kanoner
6x 5 tommers 28 centners. kanoner
6x revolverkanoner
1x 37 mm bagladekanon
1x Mitrailleuse

 

 

Fregatten Jylland kan med lukkede

kanonporte krænge 45 grader

uden at kæntre

 

Der er i alt 722 meter ankerkæde

ombord med en vægt på 38 tons

Værft
Orlogsværftet

Påbegyndt
11. juli 1857

Søsat
20. november 1860

 

 

 

Taget i brug
 maj 1862
 
 Udgået
 14. maj 1908
 
 Skæbne
 Museum i Ebeltoft

 

Historie

 

På trods af den enorme rig og de tre master samt de 46 kanoner er Fregatten også maskindrevet fartøj med en

dampmaskine, men på lange togter over verdenshavene sejler den kun med sejl alene.

For sejl alene sætter den en fart på ca. 15 knop og for damp godt 12 knop.

Fregatten er også konge-skib for Christian den IX fra 1886 derfor for skibet også tilbygget den fine kongesalon

med kahytter og et lukket toilet agter på øverste dæk, så kunne hele kongefamilien med prominente gæster blive

fragtet sikkert, anstændigt og komfortabelt til blandt andet Islands 1000 års jubilæum i 1874.

 

Vedr. Kanonerne har de en samlet vægt på 85 tons det svare til at der er 17 fuldvoksne elefanter om bord.

Kanonerne er forladekanoner som hver har en kanonbesætning på 9 mand, det tager 4 min. at gøre kanonen klar

til skud, så de havde rigtig travlt under slaget ved Helgoland i 1864 hvor Fregatten affyrede 611 kanonskud.

Ombord havde de 28 drenge i alderen 12 - 14 år som hentede krudt i bunden af skibet de blev kaldt "krudtaber"

under kamp springer de op og ned gennem skibet med ladninger af krudt. Deraf navnet, krudtaber.

De er små, hurtige og geschwindte og er besætningens laveste stand. Men uden dem ville man slet ikke kunne

sejle skibet og slet ikke fører krig.

Og når skruen skulle op måtte 200 mand lægge kræfter i for at trække skruen på 9,5 tons op.

Fregatten har i alt otte ankre, de fire sværankre vejer hver 2,5 tons.

 

Der var 430 sømænd ombord og 8 lokummer til deling, sømændene opholdt sig på skift på dækket, når de ikke

sov eller spiste hvilket de gør længere nede i skibet på banjerdækket, og for at skrubbe dækket på Fregatten

skulle der 120 sømænd med hver sin mursten som redskab skrubbe løs, det skete to gange dagligt.

Mandskabet havde søvagt hver fjerde time hvor de 30 orlogsofficerer hundsede rundt med dem, vagtskiftet

betyd at skibet kunne sejle døgnet rundt og ikke spildte tiden.

Med på skibet medbringes levende høns, grise, og geder i en fold mellem ankerkæderne på banjerdækket.

Dyrene forsynede søfolkene med frisk kød på de lange togter.

Og på søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864 blev der sat 577 liter øl og 48 liter brændevin til

under det knap 2 timer lange søslag. 

 

Fregatten styrede man på en anden måde, alt efter vejret for styrmanden brugte stormærsejlet, kompasset

eller himlens stjerner at styrer efter. Når skibet var i høj sø svajede masterne 30-40 grader så de måtte holde godt fast.

 

Fregatten Jyllands togter:

1. Togt - 15.maj -15. aug. 1862 Kadettogt, chef: Orlogskaptajn E. Suenson
Østersøen, Nordsøen, Færøerne, Themsen (verdensudstillingen i London)

Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den

østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke

krigens udfald – Danmark led et svidende nederlag.

 

Dannebrog og de danske kongeskibe

Det første "Dannebrog" var et orlogsskib på 55 meter, der var udrustet med 82 kanoner. Skibet deltog under

Ivar Huitfeldts kommando i Slaget i Køge Bugt 4. oktober 1710, hvor det brød i brand og sank, da krudtmagasinet

eksploderede. I 1772 fulgte det næste "Dannebrog". Dette skib deltog i Slaget på Reden i 1801, hvor det var

udlagt som blokskib midt i den danske forsvarskæde. Skibet brød i brand under kampen og sprang i luften.

 

Bevaringshistorie

Fregatten Jyllands lange bevaringshistorie frem til i dag, som begynder i 1908 ved marinens salg af skibet, har

været et privat sisyfos-arbejde af ufattelige dimensioner. Salget blev dramatisk, idet et tysk ophugningsfirma bød

højest hvilket blev for meget for en skare dansksindede mænd, som måtte købe det tilbage til overpris.

Initiativtagerne var overingeniør Carl Holtermann og fiskeriinspektør Chr. Løfting.